Page 16 - Prinsens SEPTEMBER 2023

Historisk beretning

fra regimentet....

Af: Erik Jensen, militærhistorisk medarbejder.
LEJRENE VED HALD 1867-1880 LEJRENE DEN HALD.
De store tab ved krigen i 1864 gav Krigsmini- Til lejrplads for Infanteri og Ingeniørregimen-
steriet noget at tænke over. Bl.a. blev Viborg By tet valgtes det åbne terræn mellem nuværende
året efter valgt til fast garnisonsby og flere andre Herningvej og Hald Hovedgård. Til Rytteriet og
tiltag blev iværksat. Artilleriet blev valgt terrænet ved området langs
Ved Hærloven i 1867 blev det bestemt, at der med Egeskovvej. Lejrlazarettet lå i skovkanten
hver sommer skulle afholdes lejrøvelser med ti ned mod Non Mølle.
infanteribataljoner, et kavaleriregiment (bestå- Det blev en meget besværlig opgave at etablere
ende af 2 eskadroner), to artilleribatterier samt lejren.
et ingeniørkompagni og i april 1868 blev det Tilvejebringelse af selve lejrmateriellet var for-
endeligt besluttet, at lejren skulle etableres ved bundet med ret mange vanskeligheder. Lejren
Hald. skulle bestå dels af faste, dels af flytbare træhyt-
I motiverne for det danske infanteris fremtidige ter, og dels af telte. Til træhytterne rådede man
organisation og uddannelse, lagde man vægt alene over det højst utilstrækkelige materiel fra
på, at uddannelsen mundede ud i større øvelser, Ravnstrup-lejren.
hvor kompagnier, bataljoner og brigader kunne Der blev dog givet grønt lys for indkøb af ravn-
indøve det nødvendige samarbejde. dug og den fortsætte tilvirkning af de planlagte
telte gik til Artilleriet, og Ingeniørkorpset kunne
RAVNSTRUP-LEJREN. koncentrere sig om fremstilling af alt træmate-
Forud for denne beslutning, var der dog oprettet riellet til lejrene (hytter, lazaretbygninger, sy-
flere træningslejre i Danmark. Lejren i Jylland gestalde, våbenskure, geværstativer, trægulve,
var placeret ved Ravnstrup, hvortil 6. Infanteri- krybber mv.) og selve lejrens etablering (skyde-
brigade med 10., 12. og 21. Bataljon på hver 400 baner, vandforsyning, badeanstalter m.v.) og den
mand blev udlagt i tidsrummet 17. juni - 17. juli 19. juni, da de sidste bataljoner rykkede ind i
1865 (med afmarch fra Fredericia den 11. juni og lejren, var den fuldstændig indrettet, bl.a. med
hjemkomst den 23. juli.) – altså 6 dages march telte til ca. 8.000 mand.
hver vej !! Lejrene var således en hel by af telte, næsten
De 1.200 soldater rykkede ind i lejren, som lå dobbelt så stor som Viborg med lejrgade, alarm-
på skråningen af de bakker, der sænker sig ned pladser, torvepladser, magasiner og depoter,
til Fiskbæk Å mellem Ravnstrup Kirke og Nybro, post- og telegrafstation, arrest samt brand- og
lørdag den 17. juni 1865, for at bo der i fire uger. politivæsen. I skovkanten langs Herningvejen lå
Terrænet, der lå nordvest for lejren, blev benyt- lange rækker af boder, hvorfra der blev faldbudt
tet til eksercerplads, og det var i det hele taget alt, hvad soldater kunne tænkes at få brug for:
meget velegnet. Skarpskydningsbanerne var lagt Tobak, sivsko, skrivemateriale, pudsegrej, bøger
i en dal syd for lejren, men var ikke særligt til- og blade. Der var urmager og fotograf, skomager
fredsstillende. og barber, ja tilmed en ligtorneoperatør tilbød sin
Lejren var bygget af træbarakker og den totale hjælp til ømme soldaterfødder.
størrelse af den var 475 m lang og 225 m bred. Lokummerne var et kapitel for sig. De var i bog-
Lejren ved Ravnstrup blev dog opgivet, da ba- staveligste forstand ”offentlige”. De bestod af en
rakkerne var utætte og ikke ydede den nødven- grav med et par træstammer foran, som solda-
dige beskyttelse mod sandfygning, da der for det terne kunne sidde på. Lokummerne var anbragt
meste var vestenvind i det åbne terræn. Hald- på et lille højdedrag med fri udsigt over hele lej-
området lå derimod i læ af skov på flere sider og ren og søen. Så der kunne sidde en hel række
april 1868 blev det endelige besluttet, at det var soldater og hygge sig og nyde den flotte udsigt.
stedet for de kommende samlinger.

16 | Dragonen