Page 7 - Prinsens-SEPTEMBER-2019

Alf Ove mener også, at Centurion er meget større end Leopard . Og husker at den vejede 47 tons,
og er tydeligt skuffet over at der ikke står nogen Centurion nogen steder. Villy og Arne fortæller
om moderniseringen af Leopardkampvognen, men virker ikke til at imponere den tidligere Centu-
rionkører.

til soldat. Men fordelingen foregik efter hvor man var sgu åndsvage. Og de fik de også at vide. Men
var født, og da Alf Ove er fra Herning så var det det var et held for os, og allerede da vi var der, så
sådan det blev. Det er tydeligt at det var en hård var man begyndt at undervise i samfundsfag og
tid for de nygifte. Alf Ove fremviser et målebånd, den slags, og det fik vi lov at hjælpe med. Det var
der hver uge er klippet en centimeter af, i for- dejligt at have sådan ved siden af. Og jeg havde
ventningens glæde om at snart komme hjem. jo gymnastik som fag, så det fik jeg også lov at
Samtidig førte Alf Ove en sirlig journal over hvor hjælpe med.
lang tid han havde været afsted, og hvor længe
der var tilbage. Da Berlinkrisen kom i 1953, blev Det var først og fremmest oberstløjtnant Krarup,
Alf Ove så, sammen med de resterende værne- der var primus motor i det.
pligtige befalet til at forlænge værnepligten med
et halvt år, og der opgav de at klippe i målebån- Jeg kan huske at vi engang skulle træde an på
det. Det var tre uger inden han skulle have væ- gangen, men havde overhørt at oversergent – ja
ret aftrådt. Så han var i Randers og konen blev i vi kaldte ham arme og ben for han havde altid
København. Han blev Dragon Snejbjerg, selvom så travlt, og han var rædselsful. Så kom fenrik-
han er fra Herning by, men fordi der var så man- ken farende, om vi ikke havde hørt det, og det
ge fra Herning, så det blev til Snejbjerg. havde vi jo ikke. Og da han ikke ville tro det, så
blev vi kraftsusemig sure. For så tog han os ud
I november 1952 var der koldt i Randers, og de på en stroppetur. Fald ned, op, fald ned, op og så
stakkels rekrutter de frøs. Han husker at oberst videre, og hver gang var der en af os der sagde
Gundelach - ”ja vi kaldte ham Gummilak” griner ”forstår ikke hr. sergent” og så blev vi stående. Vi
Alf Ove, bød dem velkommen i kasernegården. nægtede ikke noget som helst, vi var bare idio-
Til hest selvklart. Men ham så de ellers ikke me- ter. Så sidst på eftermiddagen, så blev vi smidt
get til. Altså nu havde de jo droppet hestene, og i kachotten i hovedvagten. Alf Ove var fællestil-
havde en overgang haft cykler, men det var også lidsmand, og så kom oberstløjtnant Krarup, og
væk. Så vi var fodtudser, og det var sådan vi kom han gjorde klar at han var nødt til at gøre et eller
igennem rekrutskolen og så videre. andet. De talte som om de var ligestillede. Sådan
fornuft, og så sagde Krarup ”De må forstå, at den
”Det ekstraordinære er at der var mange som letteste måde at vi klarer det her på, er at jeg vil
mig – der på det tidspunkt var 27 år, som man foreslå at De går af som fællestillidsmand, og så
skulle samle op fra krigen, og dem havde man er den potte ude”. Så fandt vi en anden i al fred-
samlet i samme eskadron. Så der var en jurist og sommelighed.
flere folkeskolelærere og andre professioner. Det
havde de der fenrikker lidt besvær med, for de fortsættes...

Dragonen | 7