Page 13 - Prinsens_JULI_2019-WEB

Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund (Holsten
og Lauenborg var allerede medlemmer).
Dette betød, at mange måtte vælge side, f.eks.:
1. Dragonregiment i Slesvig valgte oberstløjt-
nant M. C. F. von Holstein at slutte sig til Dan-
mark, medens hans søn, premierløjtnant A. C. F.
H. von Holstein, valgte at slutte sig til den Sles-
vig–holstenske hær.
Krigen begyndte reelt den 9. april 1848 med
slaget ved Bov, hvor den danske hær angreb en
Slesvig-holstensk hær, efterfulgt af slagene ved
Slesvig og Dybbøl.
Der blev indgået en våbenstilstand i august 1848.
Det andet felttog i 1849: Den 2. april udløb vå-
benstilstanden. Den danske hær blev opdelt i 3
Major Brian Villsen, Dragon Bent Holm og Dragon Bjarne Andresen ærede de faldne dragoner.
korps. Et korps rykkede over til Dybbøl for herfra
at kunne foretage flankeangreb. 20.000 forbund-
Fredsaftalen i Wien i 1815 resulterede i konger- stropper slog lejr ved Dybbøl. Det andet korps
nes, fyrsternes og adelens Europa. De liberale og rykkede ind i Fredericia, som var en stærk fæst-
nationale ideer blev slået ned, særligt i Rusland. ning. 14.000 Slesvig–holstenske tropper slog lejr
Det tyske forbund blev dannet 8. juni 1815 på ved Fredericia. Det tredje korps, Det Nørrejyske
Wienerkongressen og bestod af 35 stater og 4 fri- Armekorps, ca. 7.000 mand, rykkede mod nord,
stæder. Det afløste Det Tysk-romerske Rige, som ledet af general Rye. Fjenden bestod af 22.000
var blevet opløst i 1806 som en følge af Napole- soldater fra Preussen og Det tyske Forbund, an-
onskrigene. Forbundets to vigtigste medlemmer ført af general von Pritwitz, fulgte efter general
var Preussen og Østrig. Tyskland, som vi kender Rye.
det i dag, er en ny konstruktion fra 1871. Den 29. maj 1849 rykkede fjenden ind i Århus.
Helstaten Danmark bestod af kongeriget Dan- For ikke at ødelægge byen havde general Rye
mark, (ned til Kongeåen), med hovedstaden Kø- trukket soldaterne ud af byen og slået lejr nord
benhavn, samt Hertugdømmerne Slesvig (ned til for Århus. Næste dag rykkede fjenden ud af byen
Ejderen) og Holsten (ned til Hamborg). ”Hoved- mod syd, og danskerne rykkede ind.
staden” i hertugdømmerne var Kiel. Hertugdøm- Den 31. maj 1849 rykkede fjenden igen ind i År-
met Lauenborg havde vi fået i 1814 i stedet for hus, som danskerne forinden havde forladt, for
Norge. ikke at skade byen ved kamphandlinger.
Helstaten Danmark var ikke i moderne forstand Fjenden fortsatte umiddelbart efter mod nord
en nation eller stat. med 2 husareskadroner fra 2. Westfählisches
Nye revolutioner brød ud i Paris 23. februar 1848 Husarregiment Nr. 11, samt 60 jægere fra et Jæ-
og i Berlin 18.–19. marts 1848. Borgerskabet og gerkompagni, alle ledet af prinsen af Sam – Sam.
de intellektuelle krævede borgerlige rettigheder, De danske soldater blev ledet af oberstløjtnant
trykkefrihed og forsamlingsfrihed, dette kombi- Frederik Gotthold von Müller, som sad på sin
neret med nationalitetsfølelsen, som var et helt hest, hvor nu det gamle vandtårn står. Herfra
nyt begreb i Europa. havde han et godt overblik over slagmarken. Han
Nyheden om begivenhederne i Paris og Berlin sendte premierløjtnant Jessen med 1. eskadron
bredte sig naturligvis hurtigt til Helstaten. fra 5. Dragonregiment ned ad Randerslandeve-
Lauenborg, Holsten og Sydslesvig følte sig tysk, jen, fra Risskov kom ritmester Barth med 2. eska-
Nordslesvig følte sig dansk, og i området omkring dron og ritmester Heramb med halvdelen af 4.
Flensborg var følelserne blandede. eskadron. (begge eskadroner kom fra 6. Dragon-
Nationalitet, et helt nyt fænomen i Europa = En regiment), samt 2. eskadron fra 3. Dragonregi-
sprængfarlig cocktail, som i Helstaten endte med ment, ledet af løjtnant Cetti. De blev støttet af 7.
borgerkrig. infanteribataljon.
Ved et møde i Rendsborg den 18. marts 1848
blev der vedtaget et krav om fri forfatning og fortsættes...

Dragonen | 13